recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
Forum Home Forum Home > Visnings- og lytte-udstyr > TV > LED TV - LCD TV
  New Posts New Posts RSS Feed - B&O's nye Android TV
  FAQ FAQ  Forum Search   Register Register  Login Login

B&O's nye Android TV

 Post Reply Post Reply
Author
Message
Bestpictures View Drop Down
Junior bruger
Junior bruger
Avatar

Joined: 10-Januar-2017
Location: Sydjylland
Status: Offline
Points: 42
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bestpictures Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: B&O's nye Android TV
    Posted: 10-Januar-2017 at 14:20
Har et problem med at forstå Bang & Olufsens TV performance anno 2017. Har siden 80’erne været ejer af adskillige B&O billedrørs tv og kun sjældent betvivlet kvaliteten af disse, har altid syntes firmaet dengang var et skridt foran konkurrenterne på området.

Jeg har dog ikke købt nyt B&O tv siden 2003 og står nu i den situation at jeg ejer et gammelt Beovision 3, som udelukkende danner center højttaler og surround forstærker i et biograf set-up sammen med et antal B&O højttalere - og derfor længe har ventet på afløseren for dette tv, som helst skal være fra B&O men selvfølgelig også så vidt muligt være pengene værd. Jeg var overbevist om eller havde i det mindste håbet på at Beovision 14 eller Avant NG skulle blive denne afløser.

MEN, jeg kan med mine øjne slet ikke forstå billedkvaliteten af disse helt nye Android tv B&O netop har sendt på gaden, sammenligner jeg med en 2015 topmodel fra f.eks. Sony (som vi selv er ejer af) er der jo ikke skabt detaljer i B&O’s billeder, det er som om man bruger en meget kraftig støjreduktion som glatter alt ud og fjerner alle fine detaljer i en sådan grad at billedet nærmest fremstår som glansbillede i SD opløsning, samtidig med at de tilbageværende detaljer flyder under bevægelse. Filmkorn som forsvinder i digital signalbehandling går ikke for hjemmebiograf entusiaster.
Derudover virker billederne lidt blege og u-dynamiske, hvilket kan skyldes uforståelig mangel på HDR i et tv i denne prisklasse, men som måske igen kan forklares ved at disse ”nye” tv har været for længe under udvikling.

Det skal dog understreges at kalibreringen, specielt i film-mode ser rigtig flot ud og at lyd og betjening også er vanlig B&O kvalitet.

Personligt har jeg svært ved at betale prisen B&O forlanger for et tv, som ikke engang er teknisk up to date og på niveau med andre topmodeller den dag man køber det og som man af samme grund er nødsaget til at beholde alt for længe, savner også at læse anmeldelser af disse nye Android tv, der er underligt nok ikke en eneste at finde på nettet.

Vil gerne høre andres meninger om B&O’s nyeste tv og hvordan man opfatter B&O’s tekniske formåen på tv området nu om dage, for mit eget vedkommende er der ingen tvivl - jeg må forsat vente og håbe på at det nye LG samarbejde bringer bedre produkter på markedet.
Back to Top
McNiklas View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem


Joined: 17-Oktober-2007
Location: 4100 Ringsted
Status: Offline
Points: 1691
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote McNiklas Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 10-Januar-2017 at 15:30
Hvilken model snakker vi om? Avant NG, BeoVison 14 eller Horizon?Smile
Back to Top
Bestpictures View Drop Down
Junior bruger
Junior bruger
Avatar

Joined: 10-Januar-2017
Location: Sydjylland
Status: Offline
Points: 42
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Bestpictures Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 10-Januar-2017 at 17:03
Jeg ser de tre modeller som værende fuldstændig ens når det handler om billedkvaliteten, mener også at have læst de alle tre bruger samme platform og panel type.
 
Det er dog Beovision 14-55 som hovedsagelig har haft min interesse.
Back to Top
 Post Reply Post Reply

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd.