recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
Forum Home Forum Home > Generelle emner > Film og udsendelser
  New Posts New Posts RSS Feed - Dalende kvalitet hos CDON
  FAQ FAQ  Forum Search   Register Register  Login Login

Dalende kvalitet hos CDON

 Post Reply Post Reply
Author
Message
azrael View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 08-Maj-2006
Location: Tilst
Status: Offline
Points: 1698
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote azrael Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Topic: Dalende kvalitet hos CDON
    Posted: 06-Marts-2014 at 07:29
Hej alle

Vil lige høre om andre end jeg oplever dalende kvalitet ifm. logistik/forsendelser fra CDON.

Ifm. CDONs blu-ray uge bestilte jeg i søndags 4 film, "Cloud Atlas", "Oz: The Great and Powerful", "Fantastic Four" og "Fantastic Four: Rise of the Silver Surfer". Jeg nåede lige præcis ikke at sikre mig en billig "Jack the Giant Slayer 3D".

Modtog filmene i går, så det gik rimeligt hurtigt. De blev sendt i en for stor pakke, men alligevel ikke for stor til omdeling. Da jeg så pakken anede jeg allerede problemer forude. Da jeg tog den i hånden forstærkedes min anelse, da jeg kunne høre æskerne flytte sig rundt derinde. Og jeg blev da heller ikke skuffet. Af de fire film er det kun den første "Fantastic Four", der er som beskrevet/fejlfri.

FF:ROTSS kom i en svensk version, selvom det skulle være den nordiske. Det stunt har de efterhånden lavet adskillige gange. Jeg ved godt, at selve skiven er det samme, men hvis jeg ønskede et svensk version så købte jeg en svensk version. Det fører også deres "import" skiltning ad absurdum, da der typisk så er tale om svenske versioner, men det er noget helt andet.

O:TGAP kom med det meste af plastikket flået af. Æsken virker heldigvis til at være mere eller mindre i orden.

Det absolutte lavpunkt er dog CA. Æsken har ikke lidt fysiske mén udenpå, men man kan tydeligt høre skiverne rasle rundt derinde!

Nu er det jo hvad der kan ske, men jeg har igennem det seneste år hyppigere og hyppigere oplevet problemer med forsendelser fra CDON. Min (aktuelle) ordrehistorik går tilbage til 2011. I 2011 måtte jeg belemre kundeservice én gang. Det samme i 2012. I 2013 steg tallet til 5 gange (ved 9 bestillinger) og her i 2014 er vi allerede oppe på 2 gange (egentlig ville det være 3, hvis jeg havde orket at beklage mig over sidste forsendelse).

Tilbage til den aktuelle forsendelse. Jeg kontakter selvfølgelig igen kundeservice, for en fejlprocent på 75% er alligevel for høj. Her forventer jeg, at man vil ombytte CA og finde en eller anden rimelig ordning for de andre to. I stedet får jeg at vide, at jeg skal pakke filmene op for at se om de har taget skade eller er de forkerte. Og så kunne jeg jo returnere dem, hvis det var.

Nu samler jeg på film og har gjort det i snart 25 år. Først på VHS, så på DVD og nu på blu-ray. Når jeg køber en film, så skal den stå på hylden uudpakket og i perfekt stand indtil jeg vil se den igen. Jeg køber nemlig typisk kun film, jeg har set.

I "gamle dage" ville CDON uden tøven sende en ny version af produktet og så kunne man gratis returnere den defekte/forkerte. Det har de droppet (dog kan man vist stadig returnere gratis). Deres 50 kroners rabatkode gælder nu kun i 30 dage, modsat før i et halvt år. Og så er det jo snart to år siden, at de droppede levering til døren, hvilket for mig personligt betyder, at jeg skal tage to busser for at komme på posthuset.

Jeg ved godt, at jeg bare kunne lade være med at købe hos CDON, men det svar er for letkøbt og egentlig ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg har heller ingen interesse i at returnere dem. Ellers havde jeg jo ikke købt dem. Men er det for meget forlangt, at CDON retter deres problemer uden gene og ulempe for mig? Desuden ville det decideret koste mig penge, da jeg brugte en rabatkode jeg stadig havde fra sidste gang.

Har I haft lignende oplevelser, eller der det kun mig, der er så uheldig?
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson
Back to Top
Kasper_J View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 30-Marts-2007
Status: Offline
Points: 2822
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Kasper_J Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 06-Marts-2014 at 10:21
CDON var 6 dage om at svare på min email, hvor jeg efterlyste min vare som ikke var dukket op - det viste sig så at den ikke var på lager - på trods af, at den stadig stod som lagervare på siden.


Back to Top
azrael View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 08-Maj-2006
Location: Tilst
Status: Offline
Points: 1698
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote azrael Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 06-Marts-2014 at 21:23
Originally posted by Kasper_J Kasper_J wrote:

CDON var 6 dage om at svare på min email, hvor jeg efterlyste min vare som ikke var dukket op - det viste sig så at den ikke var på lager - på trods af, at den stadig stod som lagervare på siden.

Tak for dit indlæg. Jeg har selv haft en situation her fornyligt, hvor der inde på ordreinformationssiden stod, at pakken var afsendt for næsten en uge siden, men jeg havde ikke modtaget mail derom, dvs. heller ingen track & trace. Pludselig dukkede den så op et par dage senere. Og et par dage senere igen kom der så en mail om at min pakke nu var afsendt. Inkl. track & trace. De har altså ikke så godt styr på tingene, synes det.
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson
Back to Top
Thorvald View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 23-April-2004
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 7973
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Thorvald Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 07-Marts-2014 at 09:46
Jeg handler ofte hos CDon.com og har aldrig oplevet problemer. Hvis jeg bestiller flere film, er de som regel i en kasse og gerne med noget oppusted plast omkring eller lignende. Hvis det bare er en enkelt film, kommer den i en dertil egnet DVD-forsendelses kasse. Leveringstiderne er udmærkede og kundeservicen ligeså. Har et par gange skrevet til dem for at få tilføjet en film til en ordre, og det går som regel fint. Så jeg synes ikke jeg kan genkende nogle af de beskrevne problemer. Jeg er glad for at handle der (bruger CDon og Homeenter lidt i flæng, men som regel er CDon billigst. Jack the Giant Slayer er forresten meget god - købte den i Bilka for 49,- for ikke så længe siden.
Din "idé" med ikke at pakke filmene ud er lidt speciel, men man kan vel sige at hvis emballagen har taget tydeligt skade, så burde det være ok at returnere.
Med de venligste hilsener

Thorvald.
Back to Top
johnny57 View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 20-November-2004
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 963
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote johnny57 Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 07-Marts-2014 at 17:33
Jeg handler en del med dem har været i clinc med dem 2 gange, den ene gang var det en rabatkode, blev fixet på
få minutter. Anden gang følte jeg mig snydt for ca 300,- kr havde en længere korrespondance med dem og de var noget flabet og gav sig ikke, selvom de åbenlyst var på dybt vand. se på Trustpilot der er mange som er utilfredse, nogen vil endda gå så langt at sige de ingen Kundeservice har. Men det hænger måske sammen med prisnivauet.
Med venlig Hilsen

Johnny
Back to Top
Mark RL View Drop Down
Bruger
Bruger


Joined: 25-Juni-2008
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 159
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Mark RL Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 22-Marts-2014 at 21:48
Har handlet der en del efterhånden. Ingen problemer, heller ikke hvis den ikke lige regner prisen rigtig ud i kurven, så er det bare at skrive på chatten, så retter de det senere og med det samme på min regning og man får en gratis fragt kode :P
Med venlig hilsen

Mark
Back to Top
Jørgensen View Drop Down
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Joined: 02-Februar-2008
Location: Holstebro
Status: Offline
Points: 886
Post Options Post Options   Thanks (0) Thanks(0)   Quote Jørgensen Quote  Post ReplyReply Direct Link To This Post Posted: 23-Marts-2014 at 10:31
Senest i denne uge har jeg modtaget en forsendelse med fire film/bokse i meget fin stand fra CDON.

Der har aldrig været behov for at kontakte deres kundeservice, så det kan jeg ikke udtale mig om.

Mvh. Jørgensen
Back to Top
 Post Reply Post Reply

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd.