|
|
Post Reply ![]() |
Author | |
ka-bang ![]() Junior bruger ![]() Joined: 18-Oktober-2008 Status: Offline Points: 33 |
![]() Posted: 06-August-2010 at 14:21 |
Så er Panasonics soundbar - nærmere betegnet SC-HTB10 - kommet på markedet. Jeg tjekkede den ud i en butik i Århus som har den stående til 2.495 kr. Den udvidede model med subwoofer (SC-HTB500) er vist på trapperne, mens topmodellen med bl.a. blu-ray afspiller (SC-BTB700) kommer længere ude i fremtiden. Jeg har været lidt skuffet over den flade, bagudvendte lyd på mit G20, så jeg overvejer en soundbar som løsningen. Jeg må sige, at det er til at høre forskel. Soundbaren giver meget mere dybde og fylde i lyden sammenlignet med de indbyggede højttalere - specielt når der skrues lidt op for volumen. Surroundlyden fik jeg ikke testet, men den er simuleret, så det er altså ikke en luksus-soundbar, der analyserer rummet og opbygger lyden herefter.
![]() Det skal siges, at jeg ikke har oplevet andre soundbars, så jeg har ikke noget sammenligningsgrundlag. Tom's Guide har imidlertid lavet en sammenligning mellem den og andre, hvor den scorer lavest, men de forskellige mærker ligger tæt i bedømmelsen. Og kompatibiliteten med mit Pana-tv vil nok være udslagsgivende for mig.
Et minus for mig er designet. Jeg har p.t. min skærm på foden, og så er der ikke plads til en soundbar nedenfor. Får jeg skærmen op på væggen, kan jeg selvfølgelig hænge soundbaren nedenunder. Men den er ikke så bred som en 42"-skærm, så det kommer til at se lidt klodset ud. Får man et vægophæng, der kan drejes, følger soundbaren heller ikke med. Butikken havde dog kontaktet en smed for at få tilbud på et beslag, så soundbaren kan monteres i hullerne under skærmen, der ellers benyttes til foden.
|
|
![]() |
Post Reply ![]() |
|
Forum Jump | Forum Permissions ![]() You cannot post new topics in this forum You cannot reply to topics in this forum You cannot delete your posts in this forum You cannot edit your posts in this forum You cannot create polls in this forum You cannot vote in polls in this forum |