Print Page | Close Window

Standby forbrug.

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Visnings- og lytte-udstyr
Forum Name: LED TV - LCD TV
Forum Description: Forum for LED TV - LCD TV
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=111380
Printed Date: 29-Maj-2025 at 23:41
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Standby forbrug.
Posted By: neist
Subject: Standby forbrug.
Date Posted: 15-Maj-2012 at 08:58
Er der nogen der ved  hvilken målemetode der bruges til måling af standby forbrug.?

Sagen er den at jeg har et TV som jeg i slukket tilstand bruger 0,02 A, det får jeg til ca 5W, apparatet er opgivet til 0,5W.

Forbruget i tændt tilstand kan fint overholde de opgivne 63W, selvfølgelig lidt afhængig af justering

Er der noget jeg gør forkert ?



Replies:
Posted By: tvkartoffel
Date Posted: 15-Maj-2012 at 09:37
Mit bedste gæt er at det du måler med ikke er nøjagtigt nok. Hvis det er et billigt amperemeter så er det måske der den er gal. Ellers er det heller ikke sikkert du bare kan gange strømmen og spændingen sammen for at få effekten, på den måde som du gør. Ved lav belastning har mange strømforsyninger en ret ringe "effektfaktor". Det betyder at man får et ret misvisende resultat hvis man måler strømmen og ganger med spændingen. Når man gør dét har man i virkeligheden beregnet det der kaldes den "tilsyneladende effekt" (S). Det er ikke det samme som den reelle effekt (W) som er den man betaler for, så selv om der løber 0,02A i ledningen er det ikke sikkert at den -reelle- effekt er 5W. Jo ringere strømforsyningens effektfaktor er jo større forskel er der på den reelle effekt og den tilsyneladende effekt, så det kan være det er der du går galt i byen.
 
Ellers vil jeg anbefale dig at finde et ordentligt wattmeter (spar-o-meter). Man kan f.eks låne et på biblioteket... De kan som regel måle selv ret små effekter.
 
Håber det gav lidt mening.
 
MVH


Posted By: neist
Date Posted: 15-Maj-2012 at 11:52
Har målt med et Fluke multimeter, det burde være nøjagtigt.
Men hvis standby forbruget står og "pulserer" kan det måske forklare forskellen mellem det målte og det opgivne.


Posted By: db89
Date Posted: 15-Maj-2012 at 12:43
Som sagt er det ikke nok bare at gange volt og ampere for at finde watt når man arbejder med vekselstrøm, der skal du også medregne faseforskydningen. Kan evt smide et par billeder op fra et laboratorie forsøg som viser at du kan have masser af ampere og samtidigt kun have få watt samtidigt.

-------------
Hold jer fra simplyelectronics.net


Posted By: tvkartoffel
Date Posted: 15-Maj-2012 at 13:54
Originally posted by neist neist wrote:

Har målt med et Fluke multimeter, det burde være nøjagtigt.
Men hvis standby forbruget står og "pulserer" kan det måske forklare forskellen mellem det målte og det opgivne.
 
Den strøm du har målt er sikkert rigtig så. Du må så bare konstatere at du ikke kan beregne watt effekten på den måde som du har gjort. Du skal, som sagt, have fat i et ordentligt wattmeter for at måle det.
Min erfaring er at den opgivne standby effekt som regel er rimeligt rigtig, så der er nok ikke noget videre at bekymre sig om.
 
MVH


Posted By: neist
Date Posted: 17-Maj-2012 at 10:45

I har nok ret i at målemetoden ikke er korrekt, dog undrer det mig at det jeg måler når apparatet er tændt passer godt med de opgivne data P= (UxI) og det kun er i standby der er stor forskel mellem det opgivne og det målte.


Posted By: db89
Date Posted: 17-Maj-2012 at 11:07
Det skyldes nok næsten med garanti at din faseforskydning ændrer sig når du går fra standby til "drift". Det kan desværre bare ikke måles med et normalt multimeter.

-------------
Hold jer fra simplyelectronics.net


Posted By: neist
Date Posted: 17-Maj-2012 at 11:20
Ja det er nok grunden.

Jeg er dog glad og tilfreds med mit ny indkøbte Grundig 40 VLE 8270Smile


Posted By: Torben Rasmussen
Date Posted: 17-Maj-2012 at 12:35
Et Spar-o-meter kan bruges til at måle standbyforbruget korrekt. Den tager højde for faseforskydningen.

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net