Print Page | Close Window

Hvad er et 50Hz 1080p LCD TV?

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Visnings- og lytte-udstyr
Forum Name: LED TV - LCD TV
Forum Description: Forum for LED TV - LCD TV
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=118758
Printed Date: 25-Maj-2025 at 06:37
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Hvad er et 50Hz 1080p LCD TV?
Posted By: Wuhtzu
Subject: Hvad er et 50Hz 1080p LCD TV?
Date Posted: 04-Januar-2013 at 13:26
Hej allesammen

Jeg står og skal købe et nyt lcd tv og i den forbindelse er jeg kommet i tvivl om hvad et 50 Hz LCD TV overhovedet er. Man kan mange steder læse at f.eks. 200 Hz LCD TV er et 100 Hz LCD Panel med 100 Hz scanning backlight (100 Hz + 100 Hz = 200 Hz i pr-afdelingens øjne) og de 100 Hz forbundet med panelet er en motion enhancement feature (altså 50 Hz materiale vises med 100 Hz ved at man har beregnet mellemliggende frames).

Men hvad er overhovedet et godt "gammeldags" 50 Hz 1080p LCD TV som man kunne købe for 5-8 år siden?

Næsten alt materiale som vises i TV i Europa er ikke optaget med 50 fps - det er enten 24 fps (mange film og serier) eller 25fps (næsten alt ikke-film, tv2 nyhederne, Søren Ryge osv.). Da analog tv var det mest ubredte og man benyttede PAL standarden blev 24 fps og 25 fps vha. forskellige teknikker konverteret til 50 fps interlaced før det blev sendt. Dette materiale passede til 50 Hz interlaced skærme (de fleste gamle crt fjernsyn).

Hvad gør 50 Hz progressive LCD displays? Det oprindelige progressive materiale er stadig 24 fps eller 25fps. Så når man ser "Go' Morgen Danmark" via sit DVB-C/S/S2/T signal hvad foregår der så? Sendes det som 24/25 fps og så laver LCD TV'et selv motion enhancement (beregning at mellemliggende frames) eller laver LCD TV'et selv 2:2 pulldown (viser hver frame 2 gange så 25 fps bliver til 50 fps)? 50 Hz interlacet kan ikke umiddelbart bruges på et progressivt display. TV'et kunne selvfølgelig også lave deinterlacing.

Jeg føler jeg har behov for at forstå dette før jeg kan forholde mig til 100Hz/120Hz/200Hz fjernsyn. "100 Hz er 50Hz med motion enhancement :)", er næsten indholdsløst hvis man ikke ved hvad de oprindelige 50 Hz betegner.

På forhånd tak for jeres input.

Mvh
Wuhtzu






Replies:
Posted By: Mikkel A
Date Posted: 04-Januar-2013 at 13:55
Jeg leverer næsten dagligt TV-programmer til TV 2 og DR, og det afleverer jeg som et 1080 50i... altså 25 fps med to halvbilleder pr billede, ligesom du selv siger man gjorde i gamle dage... godt nok i SD. Et 50 hz TV vil også vise signalet som sådan. Hvis du derimod bruger et TV's indbyggede 100 hz True Motion, eller hvad de nu kalder det, bliver billedet lavet om til noget der ligner 50 fps, men dette vil du ikke kunne se hvis signalet i forvejen er 50i, da det jo er det samme antal billeder du ser, halve eller ej. Jeg ønsker som oftest at mine programmer får et progressivt filmlook, hvorfor jeg efterbearbejder dem digitalt, så de 50i kommer til at ligne 25p... Altså modsat Peter Jackson!!
MEN her er det så at alle de der digitale 100/200/400 hz... filtre går ind og ødelægger det, som jeg har besluttet skal være mit programs look, ved at opfinde de billeder igen, som jeg netop har pillet væk. Det samme sker ved en spillefilm skudt med 24 fps, at TV'et opfinder mellembillederne så du ser 50 fps, hvilket jo aldrig har været tilsigtet fra filmproducentens side. Sagt på en anden måde, det er det første filter jeg piller af mit nye TV, da jeg vil se billedet som det oprindeligt var tænkt, så drop du bare de ekstra hz, for det er noget rod i min verden.
Det var måske ikke det fulde svar på dit spørgsmål, men dog lidt erfaring fra den anden side af processen :-)


Posted By: Torben Rasmussen
Date Posted: 04-Januar-2013 at 14:19
TV-signalerne kommer stadig som 50 Hz interlaced, som TV'et skal de-interlace først. 1080i er netop sådan et format.

De øvrige frekvenser har vi en artikel om her:
http://flatpanels.dk/fokusartikel.php?subaction=showfull&id=1288865091 - http://flatpanels.dk/fokusartikel.php?subaction=showfull&id=1288865091

-------------
FlatpanelsDK - Alt om fladskærms-tv, mediebokse og tv-markedet


Posted By: Wuhtzu
Date Posted: 04-Januar-2013 at 17:04
Originally posted by Torben Rasmussen Torben Rasmussen wrote:

TV-signalerne kommer stadig som 50 Hz interlaced, som TV'et skal de-interlace først. 1080i er netop sådan et format.

De øvrige frekvenser har vi en artikel om her:
http://flatpanels.dk/fokusartikel.php?subaction=showfull&id=1288865091 - http://flatpanels.dk/fokusartikel.php?subaction=showfull&id=1288865091


Jeg har læst den artikel og den er god på mange områder, men den nævner ikke interlacing og dermed heller ikke hvordan man kommer fra f.eks. 25fps materiale til et 50 Hz panel. Den forklarer kun hvordan man kommer fra et 50 Hz til f.eks. et 100 Hz "panel" vha. beregning af mellemliggende frames.



Posted By: Wuhtzu
Date Posted: 04-Januar-2013 at 17:14
Originally posted by Mikkel A Mikkel A wrote:

Jeg leverer næsten dagligt TV-programmer til TV 2 og DR, og det afleverer jeg som et 1080 50i... altså 25 fps med to halvbilleder pr billede, ligesom du selv siger man gjorde i gamle dage... godt nok i SD. Et 50 hz TV vil også vise signalet som sådan. Hvis du derimod bruger et TV's indbyggede 100 hz True Motion, eller hvad de nu kalder det, bliver billedet lavet om til noget der ligner 50 fps, men dette vil du ikke kunne se hvis signalet i forvejen er 50i, da det jo er det samme antal billeder du ser, halve eller ej. Jeg ønsker som oftest at mine programmer får et progressivt filmlook, hvorfor jeg efterbearbejder dem digitalt, så de 50i kommer til at ligne 25p... Altså modsat Peter Jackson!!
MEN her er det så at alle de der digitale 100/200/400 hz... filtre går ind og ødelægger det, som jeg har besluttet skal være mit programs look, ved at opfinde de billeder igen, som jeg netop har pillet væk. Det samme sker ved en spillefilm skudt med 24 fps, at TV'et opfinder mellembillederne så du ser 50 fps, hvilket jo aldrig har været tilsigtet fra filmproducentens side. Sagt på en anden måde, det er det første filter jeg piller af mit nye TV, da jeg vil se billedet som det oprindeligt var tænkt, så drop du bare de ekstra hz, for det er noget rod i min verden.
Det var måske ikke det fulde svar på dit spørgsmål, men dog lidt erfaring fra den anden side af processen :-)


Tak for dit input. Så ved vi at materialet som ligger bag det moderne Danmarks tv-udsendelser stadig er 25 fps progressivt / 50 fps interlaced :)

Jeg kan også godt forstå fortvivelsen over, at ens materiale bliver efterbehandlet mod ens vilje. Så må du jo gå til ekstremer og producere dine ting som 25/2 fps :P


Posted By: Wuhtzu
Date Posted: 04-Januar-2013 at 17:49
Mit nuværende TV er et Phillips 42PF9641D: http://download.p4c.philips.com/files/4/42pf9641d_10/42pf9641d_10_pss_aen.pdf

Og jeg kan se, at det faktisk understøtter interlaced formater:

(fra side 3 i den linkede pdf)
Resolution
640 x 480i
640 x 480p
720 x 576i
720 x 576p
1280 x 720p
1920 x 1080i

Indtil nu troede jeg, at LCD TV'er kun var progressive. Jeg har ikke været i tvivl om, at man kunne implementere interlacing i et LCD panel (det er jo trods alt bare at opdatere hver anden række pixels i stedet for hver, så selvfølgelig kan lcd matrix controlleren sættes til det), men jeg troede ikke man gjorde det. Men det forklarer jo så fint hvor de 50Hz i 5-8år gamle kommer fra. Det er simpelthen 50Hz interlaced. Og materialet som oftes vises på sådanne tv er 25fps progressivt repræsenteret som 50 fps interlaced.





Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net