Det er dog efterhånden mange år siden, så har dette ændret sig markant?

Jeg spørger fordi jeg kraftigt overvejer at købe et af deres nye TV i 15.000-16.000 kr.s klassen. Dette Tv ser ihvertfald ud til på papiret at opfylde mine krav til billedkvalitet, betjening, funktioner og tilslutninger, men jeg er selvsagt ikke interesseret i at smide et beløb af ovennævnte størrelse ud på et produkt der ikke er 100% stabilt og holdbart.

Så derfor alle Samsung TV ejere, eller andre med førstehåndserfaringer, kom ud af busken med jeres meninger, gode som dårlige.  

 

Flemming

Husk at deres smart evolution kit, ikke kun opdaterer smart-tv-delen men også opdatere eksempelvis processoren i TV'et :) har du f.eks sidste års 7000 serie, vil du med dette kit blive opgraderet fra dualcore til quadcore og i tilgift få det nye smart-tv - som efter min bedste vurdering rent faktisk er blevet smart denne gang!

Dog vil jeg stadig beholde mit mediacenter, men til folk der ikke gider det hejs så er det nu et alternativ. 

 

Vil den ikke have indflydelse på zappehastighed og navigation i menuerne?

Jeg vil nemlig ikke vægte Smart-TV funktionen særlig højt da jeg foretrækker mit mediecenter til den slags. Men det er vel i dag ikke muligt at købe et TV i ovennævnte prisklasse uden Smart-TV? Det ville ellers være lækkert hvis det var tilfældet og man så kunne gå en klasse op for de penge som Smart-TV delen ellers ville have kostet.

 

Flemming

Så ville ikke "turde" købe en af deres såkaldte topmodeller...

 

Hvad er det helt konkret du ikke er tilfreds med? Hvis det er Smart-TV delen vil jeg slet ikke blive overrasket, men den vægter jeg som nævnt ikke særlig højt.

 

Flemming

 

Eller også skal man bare ikke købe et tv pga. smart-delen, det er noget crap og en helt unødvendig feature i skærmen ;)

 

 

Flemming 

Kan du sagtens:

http://www.av-connection.dk/?ML=1215 - http://www.av-connection.dk/?ML=1215

Nej, clouding, langsom timeshift, langsomme menuer osv.

Altså fjernsynet er skam fint nok, men spørgsmålet lyder om samsung stadig er et discount mærke, og det vil jeg tildels sige det er, selvfølgelig er det ikke funai, panasoanic og hvad de nu ellers hedder, men det er bestemt heller ikke top kvalitet.

Jeg vil i al stilfærdighed påstå at mens det i gamle dage drejede sig om at Samsung produkterne var discount af lav kvalitet, så er kvaliteten af den tekniske konstruktion i dag relativt høj - men den er designet til at levere maksimal ydelse, lav fejlrate i garantiperioden, men kortest mulig holdbarhed derefter. Men det er vigtigt at understrege at det ikke er en specifik Samsung ting, men man kan argumentere for at det er Samsungs succes der har presset konkurrenterne til at gøre det samme. Derfor synes jeg det er svært at pege på en lysende stjerne - hvis vi skal se på mainstream tv-markedet og ikke luksus- eller pro-produkter. Men personligt ville jeg hellere betale nogle tusinde ekstra for samme ydelse med en bedre konstruktion, hos f.eks. Sony. Det ligner et dårligere køb på papiret her og nu, men jeg ville forvente en længere levetid dér. Problemet med tv-markedet i dag er som jeg ser det, at for at kunne bruge tv'et som en langtidsinvestering, så skal du indse fra starten at indbyggede tunere og smart-tv funktioner på et tidspunkt bliver forældede - men du kan ikke rigtigt få lov til at slippe for dem, og bare købe et råt display af god kvalitet, som samtidig designmæssigt ligner et stue-tv.

Principielt taler det punkt for Samsung's løsning med opgradérbar smart-tv, men for det første hjælper det dig ikke hvis selve tv'et er gået i stykker og reservedelene udgået, for det andet er det efter min mening blot en anden indgangsvinkel til planlagt forældelse - de garanterer såvidt jeg har kunnet få oplyst software-opdateringer til din nye smart-tv boks, ét år frem i tiden. Hvis du vil have support herefter, så skal modulet skiftes ud.

Men helt generelt, så er det desværre ikke en konkurrence-parameter at have lang holdbarhed, tværtimod.

De ER det førende mærke, men de er ikke blevet det ved at levere høj konstruktionskvalitet. Jeg er overbevist om at Samsung KUNNE levere markedets bedste holdbarhed hvis de ville, men som sagt, så har de i mine øjne en målbevidst strategi om netop ikke at gøre det. Og det virker. (Jeg mener iøvrigt ikke at Audi er "førende mærke", men det er en anden diskussion )

Netop/tværtimod, Otto !

(alt efter hvad du nu mener i din helgardering...)

Audis position (især herhjemme) er mere en marketingkonstruktion suppleret med (engang og stadig glimtvis) udmærket design – så måske er vi alligevel en smule on topic i forhold til emnet...

Audi har ikke noget særskilt at byde på, hverken i teknik eller køreegenskaber, men er en nydelig vare og vil for mange være det sikre valg, hvis man ikke er feinschmecker. Det samme kan man vel sige om Samsung.

Sagt i al fredsommelighed af én, som fagligt er belastet af en del viden om de firehjulede – og i øvrigt ejer flere Samsung skærme...

(men fanme aldrig en Audi )

Jeg synes det er en skidt analogi. Samsung er helt fremme på kanten af udviklingen, men holdbarheden er lav. Audi er det konservative valg, der ikke excellerer i noget enkeltstående punkt, men samlet set er et godt kvalitetsprodukt - "det sikre valg" som du siger, men måske lidt småkedeligt. Det er lidt for nemt at kalde Samsung for en Hyundai (kopiér alt omkring dig og lav det lidt billigere end konkurrenterne), så jeg vil kalde det en Peugeot. De kører skide godt, og sælger som varmt brød, men du ser ikke ret mange over 10 år på gaden, fordi fejlene vokser fra værdien på et tidspunkt, og så bliver de skrottet.

Den største forskel på TV-markedet og på bil-markedet, er vel at hvad der dybest set er en discount-producent har formået at sætte standarden for den kvalitet folk forventer, og produkter der leverer noget bedre er presset ud af markedet. B&O og Loewe er de eneste der måske kan sammenlignes med Audi, men begge bløder.

Jeg må indrømme at det altid har undret mig at TV-markedet er så ensidigt. I hifi-markedet vælter det med producenter i bogstaveligt talt alle prisklasser, og der er plads til mange forskellige indgangsvinkler til hvordan tingene skal gøres. Mange betaler gerne en del ekstra for små forbedringer. Men TV-markedet består, bortset fra B&O og Loewe, groft sagt udelukkende af mainstream (med undtagelse af et par pro-produkter med meget sparsom udbredelse i hjemme-sammenhæng). Det undrer mig at markedet for ultra high-end hifi (mest uden for Danmark...) er så stort, men der er ikke plads til egentlige entusiast-produkter i fladskærms-markedet. Måske skyldes det i virkeligheden at hardcore entusiast billed-markedet opsluges af projektor-markedet?

Det kommer jo an på indgangsvinklen til det. High-end hifi er meget simplere konstruktioner end meget low-end hifi. En Onkyo surround-receiver til 3999,- er meget mere "cutting edge" end en en Lexicon MC-12. Og der er ikke ret mange high-end højttalerproducenter der laver enhederne selv. Jeg mener sagtens man kan lave bedre TV ved at benytte standard paneler. Du er velkommen her i stuen hvis du vil se hvor langt man kan komme med et forældet (Samsung!) panel og god signalbehandling... 

Letten wrote: Men du kender vel svaret bedre end nogen anden, i forsøgte jo selv, og må have fået noget viden om markedet indefra.

Og svaret er at det er efterspørgslen der mangler. Det var ikke dét der stoppede vores specifikke projekt, det var andre faktorer (en væsentlig samarbejdspartner trak sig, hvilket mangedoblede den nødvendige investering og dermed førte til skrinlæggelse), men grunden til at der ikke er nogen der hiver 5 millioner op af lommen og laver dét tv, er at efterspørgslen bare ikke rigtigt er der. Ikke fordi det ikke kan lade sig gøre at lave noget der er bedre end dét der findes på markedet. Jeg undrer mig med andre ord ikke over at udbuddet ikke findes, jeg undrer mig over at efterspørgslen (groft sagt) ikke findes. Det føles helt ærligt som om at efterspørgslen på high-end fladskærme døde sammen med Pioneer. Men der er nok flere faktorer i det end dét. Det generelle prisfald på fladskærme har fået folk til at forvente at man får high-end for 15.000,-, og så er det svært at sælge det for 40.

Letten wrote: Nu ved jeg ikke hvor på TV'et man bedst laver det high-end. Om det er selve panelet (det laver en lille producent ikke lige, men må købe det der er) eller om det er billedbehandlingen, det er vel også dyrt at udvikle (software er dyrt). Hvis high-end bare er at koble al billedbehandling fra så kan alle TV prodcenter jo nemt lave den mulighed. Jeg kan næsten kun se at en lille high-end produktion er mulig såfremt det er muligt at hæve billedkvalitet gennem indsat af bedre kvalitetskomponenter i signalvejen. Jeg har svært ved at se at man kan gøre så meget på de andre ingredienser.

Jeg vil påstå at der ligger lidt af et paradoks i dette emne. Hemmeligheden ligger i billedbehandlingen (meget lig at hemmeligheden i en højttaler ligger i delefilteret). Og det er faktisk forbavsende simpelt at gøre dét godt, hvis man ellers arbejder målrettet mod det fra starten. Men det er ikke helt nok bare at slå alting fra, hvis apparatet ikke fra starten er designet til at fungere med alting slået fra. Helt banalt eksempel, hvis panelet har for stort farvespektrum, så skal signalbehandlingen på en GOD måde tilpasse farverne så de rammer referencen. Så kan man ikke bare slå farvebehandlingen fra og forvente god billedkvalitet. Man kan heller ikke bare lave en simpel 6-axis CMS, og da slet ikke når den som i de fleste tilfælde er direkte forkert konstrueret. Man må enten udføre en ordentlig korrektion, eller fra starten vælge et panel hvor det ikke er nødvendigt. Men efter min bedste overbevisning er der ikke noget tv på markedet her og nu, som selv med alt slået fra i menuen gør tingene "rigtigt". Samsung har en dybere liggende støjreduktion du ikke kan slukke for. Panasonic har såvidt jeg kan vurdere både dét og en aktiv gamma-regulering du ikke kan slukke for. Sharp har en grundlæggende forkert konstrueret farvekorrektion (og deres 4-farve system viser at de helt grundlæggende ikke har fattet en meter). osv osv.

Når det er sagt, så er der naturligvis en udfordring i den løbende udvikling, eksempelvis med Ultra HD om hjørnet. Små high-end producenter vil aldrig kunne være i forreste række af udviklingen, og hvis et high-end 1080P tv opleves som forældet, så kan billedkvaliteten være nok så god, så vil ingen købe det. Problemet forværres efter min mening af at færre og færre tv sælges på at kunden overbevises af en god demonstration af hvad tv'et kan. Det hjælper ikke at levere en god billedkvalitet hvis ingen opdager det. Iøvrigt en sygdom som jeg også mener hifi-markedet har fået. Det er fuldstændigt lige meget hvor god en kvalitet man kan levere i en demo i forretningen - dét der flytter kasser, er en god anmeldelse de rigtige steder. Eller sågar bare god forum-omtale de rigtige steder.

Paradokset ligger i at dét at det er så enkelt at gøre det rigtigt, er blevet selve stopklodsen for at gøre det. Ingen tør være dén der stripper alt det unødvendige ud, og konstruerer tv'et rigtigt fra starten. Jeg tror at Apple kan være dem der gør det, tiden vil vise om de vil. 

Letten wrote: Og lige for at give min mening om Samsung som kvalitetsmærke, så er det både og, de har jo produkter i alle prisklasser. Discount til bleeding edge. Det er måske derfor det er lidt vanskeligt at sammenligne. Nogle synes Samsung er noget lort, men de gav også kun 2.500kr for deres TV i Bilka, andre købte topmodellen og har et andet indtryk. Hvis Samsung nu gjore som Toyota og lavede et luksus brand som Lexus til deres ypperste, ville de nok få mere ensartede vurderinger.

Det er lige præcist hér jeg mener problemet ligger, hvor eksempelvis Sony laver alt fra Netto-ragelse til seriøs high-end, så har Samsung ikke samme spænd i konstruktionskvaliteten. Det er groft sagt altsammen billigt plastic (dog klart i forskellig grad). De har ikke et eneste produkt som du kan tage i hænderne og blive imponeret over selve konstruktionskvaliteten af, og mit største kritikpunkt ved dem er netop at når man giver 15-20.000,- for et TV, så ryger ydelsen op, men konstruktionskvaliteten følger ikke med. Jeg har det helt fint med at et 40" tv til 4000,- er noget klamp med kort levetid, det er forventeligt. Men jeg synes det er et undervurderet problem, at dét de fleste opfatter som high-end tv, ikke grundlæggende er high-end konstruktioner. Og jeg vil argumentere for at de heller ikke leverer high-end billede, i forhold til hvad vi burde forvente i 2013 - det er måske nok bedre end før, og bedre end de billige, men der er stadig nogle helt banale områder som der kan tages hånd om - og som pro-markedet har taget hånd om i mange år. At det ikke vinder indpas i konsum-markedet, er efter min ydmyge mening udelukkende et spørgsmål om at det er for tungt at markedsføre. Det er nemmere at forklare kunderne at 6000 Hz er bedre end 4000 Hz, end at forklare dem hvad en 3D lookup table er og hvorfor det er bedre end en 6-axis CMS. I en perfekt verden ville det være nok at demonstrere at slutresultatet er bedre, men sådan fungerer markedet desværre ikke længere.

Det indebærer jo at alle mærker er ens, hvilket jeg helt grundlæggende ikke tror på. Men eftersom der ikke findes og næppe kan laves troværdige håndfaste data på området, så finder vi aldrig ud af hvem der har ret.

Jeg vil som sagt påstå at hverken Goldstar eller Samsung leverer bedre konstruktionskvalitet i dag end for 15 år siden. Forskellen er at dét er blevet den accepterede standard.

Når jeg tænker over det - hvis jeg hiver min gamle Samsung VHS op fra kælderen, så synes jeg faktisk at plastic-kvaliteten på dén er BEDRE end de nuværende produkter. Knapperne føles lækrere, samlekvaliteten er bedre, det knirker mindre når man trykker på låget... Jeg husker også alle de Samsung 20" tv jeg solgte i mine gode gamle Fona dage i slutningen af 90'erne - det var fine produkter til prisen, konsekvent dem der leverede mindst støj på tuneren og derfor det bedste valg som ekstra-tv, og konstruktions-kvaliteten var ikke værre end Sony og Philips i samme prisklasse, tværtimod. Det underbygger min påstand, Samsung (og LG) er ikke blevet bedre, det er konkurrenterne der er blevet værre. Alle mainstream-tv på markedet er i dén kvalitet man rynkede på næsen ad da der stod Goldstar på det for 15 år siden.

Jeg har haft et 58B855 og har nu et 64D8005, skiftet blev lavet billigt i en hurtigt handel og måske i en for hurtig handel. Jeg kan simpelt ikke forstå at ham der købte B855 ikke syntes at Buzz er et problem for det larmer jo helt vildt, når men han viste hvad det var at han købte så det er ikke mit problem med mindre at jeg er på besøg. Det er ikke helt så slemt med D8005 men aligevel er det noget ****. Så hvis du køber en Samsung plasma så aftal med sælger hvad der skal til for at du kan få pengene igen.

Buzz, kan jo være et issue på alle plasma tv og ikke kun på Samsung's tv.

Jeg har selv haft et Samsung 50B850, som havde et meget svagt buzz, som kun kunne høres om natten, når der var helt stille. Mens mit Samsung 51D8005, er der intet buzz at høre.

Når det bliver så slemt at niveauet er på højde med når nyhedsoplæseren flytter papir og lignende så er det for mig slemt. Da der var mulighed for at vælge USA eller DK lyd på NFL (tv2sport / HD) valgte jeg USA lyden for der var niveauet for tilskuer lyden højer og det var derfor ikke så nemt at høre buzz som med dk lyd. Det er niveauet på (mine) Samsung buzz der er slemt at andre fabrikanter har buzz man skal om bag tvet for at høre gør ikke (mine) Samsung mindre slemme. Samsung tekniker syntes ikke at det var værre end hvad de var blevet enig om internt hos Samsung dk og de havde også en 10 tommer per meter regel. Mit svar var at jeg har en 20 tommer per meter regle og gerne vil have oplyst hvor mange dB buzz måtte være. De kunne de ikke svare på da det var svært at mål .

 

Det er jo heller ikke sikkert at Flemming går efter et plasma tv.

 

Nemlig, det er et LED TV jeg vil satse på.

 

Flemming

og ja, det kunne altså høres på 5-6-7 meters afstand.

fejl40.

det jeg vil frem til er at man kan ikke være sikker på at kvaliteten er i top, ligegyldigt hvilket af mainstream-mærkerne man vælger. Synes sgu der er skavanker ved de fleste.