Print Page | Close Window

Software til red. af Philips DVDR 70

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Generelle emner
Forum Name: PC hardware & software
Forum Description: Hardware & software, men ikke HTPC
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=1351
Printed Date: 01-Juni-2025 at 00:23
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Software til red. af Philips DVDR 70
Posted By: HRN2
Subject: Software til red. af Philips DVDR 70
Date Posted: 18-Juli-2004 at 01:13

Hej. Vedr. Philips DVDR 70

Jeg optager en del forskellige tv udsendelser på min Philips dvd optager, på DVD+RW skiver. Senere vil jeg så gerne kunne gemme enkelte udsendelser fra skiven. Jeg havde så tænkt mig at lægge dem ind på min computer og så derfra brænde de interessante udsendelser ud på en DVD+R skive.

Men hvilken software kan gøre dette?

Der må ikke ske kvalitets forringelse ved processen!

 




Replies:
Posted By: Radiomanden
Date Posted: 18-Juli-2004 at 11:02

Hej HRN2.

Jeg er ikke helt hjemme på lige dette område men.Der findes forskelligt software på markedet. DVD Clone, DVD Rip er et par af dem, med dem skulle du kunne tage nøjagtige kopier af en DVD til dit HDD på computeren og brænde det ned på en ny disk. Håber at du kan bruge dette til noget, ellers er der andre i forummet der kan få dig lidt mere på vej. 

 



-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Posted By: Lars
Date Posted: 18-Juli-2004 at 12:51

Hej HRN2

Originally posted by HRN2 HRN2 wrote:

Jeg optager en del forskellige tv udsendelser på min Philips dvd optager, på DVD+RW skiver. Senere vil jeg så gerne kunne gemme enkelte udsendelser fra skiven. Jeg havde så tænkt mig at lægge dem ind på min computer og så derfra brænde de interessante udsendelser ud på en DVD+R skive. Men hvilken software kan gøre dette?

En DVD er en færdig "enhed" med video, lyd og software til at afspille disse. Man kan derfor ikke blot åbne den på en PC, fjerne et par ting, og brænde det tilbage på en ny DVD. Det kræver lidt mere end det. Selve processen er ikke så giftig, men den kan godt hurtigt blive ret teknisk med en masse begreber man skal kende eller sætte sig ind i, for at det bliver en success.

Det første man skal gøre, er at rippe DVD'en. Her dekodes indholdet, og samles i filer på harddisken. Dernæst skal man bruge noget redigeringssoftware, som kan klippe sekvenser ud. Til sidst skal resultatet brændes på DVD. Her skal man bruge brænder programmer som forstår DVD Video formatet.

Et meget godt sted at starte, for hjælp til de mange programmer og værktøjer som findes er http://www.artists.co.il/doom9/ - http://www.artists.co.il/doom9/  

Originally posted by HRN2 HRN2 wrote:

Der må ikke ske kvalitets forringelse ved processen!

Det er næppe noget du bemærker, men der sker altid en kvalitets forringelse ved den slags. Det kan slet ikke undgås.

Sådan er det med noget der er komprimeret, som f.eks. MPEG video på DVD, eller JPEG billeder som digitale fotos. Hvis de åbnes, redigeres, og skrives tilbage på disk er der allerede sket en kvalitets-forringelse. Ja, man behøver ikke engang redigere. Blot de åbnes, og gemmes igen er det sket.

Men som sagt, forringelsen er nok nede på et niveau som du ikke vil bemærke.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net