Jeg skiftede til Kviknet Fiber, for et halvt års tid siden..
Det kører dejligt stabilt!
Jeg har 500/500 (reelt har jeg kun brug for 200/200, men jeg "flottede" mig).
Reelt mærker jeg ikke nogle problemer i hverdagen, heller ikke med hastighed, men jeg har dog testet forbindelsen, og så irriterer det mig alligevel lidt:
Jeg har ikke det bedste/præcise hardware og mit kablet netværk er formentlig heller ikke tip/top, da det er trukket henover loftet i en gammel villa, og enkelte steder er der lappet med et forbindelsesled.
Det registreres dog som 1 Gbit netværk, og når jeg tester fra NAS til enheder, så er det langt over 100 Mbit netværkforbindelse.
Derfor undrer det mig, at ligegyldigt hvordan (enheder, wifi vs. ethernet, testside), så får jeg ikke ønsket hastigheder.
Enkelte steder f.eks. på min Nvidia Shield TV kan jeg få den op omkring 500 Mbit i upload, men download er 250-300 Mbit. Og det er generelt for alle målinger: Ligegyldigt om de kommer op i nærheden af 500 Mbit i upload eller i nogle tilfælde (f.eks. wifi) kun er oppe på f.eks. 200 Mbit, ja så er download nærmeste konsekvent altid kun halvdelen af upload.
Det er da mærkeligt, ikke sandt? Fordi hvis det var enheder, testsider eller netværk som "drillede", så ville download og upload jo gerne ramme nogenlunde ens, hvis der vel og mærke leveres det samme ind/ud fra fibermodemmet.
(Jeg har selvfølgelig ikke NAS eller lignende til at stå og lave noget, når jeg tester, så det er ikke fordi jeg anvender downloadhastighed til andre enheder sideløbende, og som sagt så er det også "mistænkeligt" at det nærmest altid er tæt på præcis halvdelen af upload i download.)
Nogle der har en mulig god forklaring, eller er vi simpelthen ude i, at der er et eller andet med fibermodemmet, som gør at den kun leverer halvdelen i download i forhold til upload?
|