Print Page | Close Window

Problem med genaktivering af MitID

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Visnings- og lytte-udstyr
Forum Name: Android udstyr
Forum Description: Udstyr baseret på Google Android som smartphones og tablets
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=164954
Printed Date: 18-Maj-2025 at 12:57
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Problem med genaktivering af MitID
Posted By: MMJ741
Subject: Problem med genaktivering af MitID
Date Posted: 22-Juli-2022 at 10:31
Hej folkens

Jeg tænkte, om jeg måske var så heldig, at der var en herinde, som kunne hjælpe mig med et irriterende og mærkværdigt problem, som jeg er stødt på med MitID:

Jeg har brugt MitID i anslået over et halvt år uden problemer (på samme telefon, hvor der nu er problemer), så jeg har for længst oprettet et ID osv.

Men forleden stoppede appen pludseligt med at virke og jeg blev derfor nødt til at geninstallere den. I den forbindelse skal jeg nu have det genaktiveret og det har jeg nu brugt mere end fire timer på, stadig uden at det er lykkedes for mig.

Når jeg skal genaktivere med mit pas lykkedes scanningen af chippen og der vises et stort blåt flueben i en blå cirkel på min skærm. Så det lader til, at chippen scannes med succes - problemet er bare, at der aldrig sker mere end dette. Det virker som om at appen "fryser" ved fluebenet og der sker aldrig mere (jeg har prøvet at lade telefonen ligge i over en time, uden at den nogensinde kommer videre. Og jeg kan hverken komme frem eller tilbage i appen. Så det eneste jeg kan gøre er at "kvæle" appen og starte forfra, hvor præcist det samme problem så opstår igen og igen.

Jeg har prøvet mere end 20 gange og jeg har haft genstartet min telefon talrige gange. Men problemet forbliver det samme.

Jeg ved godt, at man vist kan få en ny aktiveringskode ved Borgerservice, men her i byen er der ingen ledige tider hertil i hverken juli eller august måned, så det kunne vare rart at få det løst før september, da jeg bl.a. ikke kan logge ind i netbank mv. uden MitID.

Og ja, jeg har også skrevet til MitID-supporten, men de har endnu ikke svaret eller oplyst en forventet tidshorisont for et svar.

Telefonen er en fuldt opdateret OnePlus 7T Pro McLaren Edition med Android 11 (Oxygen OS 11.0.8.1HD01BA). Jeg har ikke "pillet" ved nogen indstillinger på min telefon, så det kan afvises som årsag til problemerne. Som nævnt indledningsvist, så har MitID også førhen virket upåklageligt for mig (på selvsamme telefon).

På forhånd tak og rigtig god weekend til jer alle. :-)



Replies:
Posted By: csell
Date Posted: 22-Juli-2022 at 12:14
Originally posted by MMJ741 MMJ741 wrote:

  Jeg har prøvet mere end 20 gange og jeg har haft genstartet min telefon talrige gange. Men problemet forbliver det samme.

Jeg ved godt, at man vist kan få en ny aktiveringskode ved Borgerservice, men her i byen er der ingen ledige tider hertil i hverken juli eller august måned, så det kunne vare rart at få det løst før september,

Hej.

For ca 2-3 uger siden fik jeg en oplæst besked om, at scanningen af pas ikke virkede længere. 
Jeg fik beskeden, da jeg prøvede at ringe til et af de relevante telefonnumre, men kender ikke den nuværende status.
 
Så jeg har selv bestilt en tid en dag i næste uge kl 16:36. til en aktiveringskode ved Borgerservice På Frederiksberg.
Selv om jeg ikke bor på Frederiksberg, kan man sagtens bruge andre kommuner med kortere ventetid.

Hilsen Carsten.



Posted By: Deschain
Date Posted: 22-Juli-2022 at 14:00
Har lige fået ny telefon og installerede MitID uden problemer, så det er ikke et generelt problem.


Posted By: Clemen
Date Posted: 22-Juli-2022 at 14:16
Du kan få en aden til at lave en genaktiveringskode til dig i deres app, ved at scanne dit pas


Posted By: bentpetersson
Date Posted: 22-Juli-2022 at 14:56
Jeg har prøvet det samme, MEN fik langt om længe MitID.

Prøv at af- og geninstallere MitId-app'en.
Aktiver på MitID-app'en ved at trykke på den af​ menuerne med tandhjul, hvor der aktiveres via NemID.
Dvs brug kun MitID, lad den sende dig til NemID og tilbage til MitID.
Herefter følger du anvisning hvor du blandt andet bruger dit pas.

Tilføjelser:
På denne måde behøver man ikke bestille ny aktiveringskode


-------------
Med venlig hilsen
bentpetersson




Posted By: Deschain
Date Posted: 22-Juli-2022 at 15:02
Originally posted by bentpetersson bentpetersson wrote:

Jeg har prøvet det samme, MEN fik langt om længe MitID.
Prøv attraktive af-og geninstallere app'en.
Aktiver på minId ved at true på den af menuerne, hvor der aktiveres via NemID.
Dvs brug kun MitId, lad den sende dig til NemID og tilbage til MitID.
Herefter følger du anvisning hvor du blandt andet bruger dit pas.

Tjek lige din stavekontrol.


Posted By: bentpetersson
Date Posted: 22-Juli-2022 at 15:46
Tak. Så burde ordet være rettet 

-------------
Med venlig hilsen
bentpetersson




Posted By: fltk
Date Posted: 22-Juli-2022 at 17:00
Originally posted by bentpetersson bentpetersson wrote:

Tak. Så burde ordet være rettet 


Kan stadig se et par fejlOuch.

Flemming


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Posted By: bentpetersson
Date Posted: 22-Juli-2022 at 17:26
Måske du bør skrive rettelser

-------------
Med venlig hilsen
bentpetersson




Posted By: Guests
Date Posted: 22-Juli-2022 at 17:32
Originally posted by bentpetersson bentpetersson wrote:

Måske du bør skrive rettelser

Måske, atraktive helt skulle fjernes?
minID?

Skal vi sige skid & skål være med det.....

Og inden der går helt skolelærer i det, så kan man finde friveskejl i ALLE indlæg - OG artikler. Og ikke kun i andres indlæg. Alle mine indlæg er LOLgarantrisseLOL også smækfulde af fejl!!


Posted By: bentpetersson
Date Posted: 22-Juli-2022 at 17:53
Tak til jer for rettelserne.♥️ Jeg har tilføjet yderligere til mit første indlæg.

-------------
Med venlig hilsen
bentpetersson




Posted By: Erik K
Date Posted: 22-Juli-2022 at 23:02
Hvis du har MitID-appen på en anden enhed - f.eks. en tablet, eller hvis du har en kodeviser, så kan du aktivere appen på telefonen ved at gå ind på mitid.dk på en PC - logge på og aktivere og deaktivere alt efter behov.

Dette er grunden til, at jeg absolut vil anbefale at have mindst to muligheder aktiveret, som f.eks. telefon + tablet og/eller kodeviser.
På den måde bliver man ikke udelukket fra selv at redde en sådan situation.


Posted By: bentpetersson
Date Posted: 23-Juli-2022 at 07:38
[QUOTE=Erik K]Hvis du har MitID-appen på en anden enhed - f.eks. en tablet, eller hvis du har en kodeviser, så kan du aktivere appen på telefonen ved at gå ind på mitid.dk på en PC - logge på og aktivere og deaktivere alt efter behov.

Dette er grunden til, at jeg absolut vil anbefale at have mindst to muligheder aktiveret, som f.eks. telefon + tablet og/eller kodeviser.
På den måde bliver man ikke udelukket fra selv at redde en sådan situation.
[/QUOTE

Helt enig Erik. Jeg har også sørget for at have en reserveenhed, en Tablet, der fungerede med MitID. 

Jeg mistede MitID, da jeg nulstillede mobilen. Jeg brugte derefter meget tid i forsøget på at genskabe det. Også eksperter blev tilknyttet. Uden held. 
Efter lang tid skabte man heldigvis en ny menu, hvor MitID kunne genskabes uden kode, men ved brug af NemID og pas. 
Det er denne fremgangsmåde, som jeg skriver om. 


-------------
Med venlig hilsen
bentpetersson




Posted By: Camol
Date Posted: 22-November-2022 at 14:46
Hvordan gik det for dig? Har samme problem på Samsung Note 10., min Oneplus 7T fungerer endelig, det tog lidt tid, reinstallerede Android manuelt til Android 12 og så røg MidId selvfølgelig og kørte mig i ring da jeg ville lægge den på igen.

Jeg kan ikke se hvordan man kan logge ind med NEMID som det foreslås. 

Heller ikke fra deres hjemmeside, og app'en fryser konstant også efter genstarter og geninstallering. 


Posted By: fltk
Date Posted: 22-November-2022 at 15:46
NemID er jo død og kan ikke anvendes længere.

Flemming 


-------------
Samsung UE55F7005
AX Quadbox med 3x DVB-C/T2 og 1x S2 med OpenVix
Dune HD Realbox 4K
HTPC/Terratec DVB-C/-T/DVBViewer
Thomson THA100


Posted By: Camol
Date Posted: 22-November-2022 at 15:48
Helt død er den ikke, kan jo bruges. Men ikke hertil. 


Posted By: JørgenT
Date Posted: 22-November-2022 at 16:13
Originally posted by Camol Camol wrote:

Hvordan gik det for dig? ...
Jeg var en af de tidlige brugere af MitID, så da jeg i december 2021 skiftede Iphone til en nyere model var det nemt at kopiere gammel tlf til ny ved at lægge dem ved siden af hinanden. Men MitID kunne jeg ikke får til at virke, så måtte en tur omkring Borgerservice. De havde heller ikke prøvet det før, men ved fælles hjælp og diverse "huske" ting i min ID profil lykkedes det. LOL
Så prøv evt. den vej. Wink


-------------
Mvh. JørgenT


Posted By: Camol
Date Posted: 22-November-2022 at 17:08
Jeps, tak, har overvejet det - jeg får en kodeviser en af dagene og har én mobil hvor det virker - men ja, jeg gør det på et tidspunkt men lige nu er der meget lang ventetid


Posted By: Erik K
Date Posted: 22-November-2022 at 17:28
Vær lige opmærksom på, at MitID appen kun kan være aktiveret på max 3 enheder. En geninstallation kan ikke gennemføres med aktivering, hvis de 3 er overskredet.

Hver aktivering tæller som en enhed også hvis det sker på samme telefon/tablet.

Når nu du har en mobil, hvor Mitid virker, så brug en PC og gå ind på mitid.dk, der kan du se, hvor mange enheder appen har registreret.
Du kan fjerne de enheder, der ikke er aktuelle og du kan aktivere en Mitid-app på den enhed, hvor du gerne vil have den.
Samme sted kan du også aktivere din kodeviser, når du får den.

Se denne gode forklaring:  https://www.youtube.com/watch?v=H5gx9Qr6m4M" rel="nofollow - https://www.youtube.com/watch?v=H5gx9Qr6m4M


Posted By: Camol
Date Posted: 22-November-2022 at 17:44
Rigtigt godt råd! Jeg lagde mærke til, at den havde registreret 3 enheder da jeg ville lægge MitId på Oneplus 7T'eren - så jeg måtte slette dem som noget af det første på hjemmesiden efter at have forsøgt nogle gange, så vidt jeg kunne se var det registreret som en app på en enhed fra de tidligere nu slettede Androidinstallationer... 👀 De bliver altså ikke automatisk registreret som slettede / det tjekkes ikke om man nu også har 3 nuværende fungerende udgaver af MitId



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net