Print Page | Close Window

Distribution af digitale TV-signaler

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Modtagelse og distribution
Forum Name: Distribution og udstyr generelt
Forum Description: Trådløs, WiFi, modulator mm.
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=22623
Printed Date: 19-Maj-2025 at 03:49
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Distribution af digitale TV-signaler
Posted By: Desperato
Subject: Distribution af digitale TV-signaler
Date Posted: 06-April-2007 at 11:13

Jeg har med stor interesse læst samtlige indlæg i forummet vedrørende distribution af tv-signaler i eget hjem - så langt så godt.
Når det kommer til hvordan man distribuerer digitale tv-signaler til samtlige TV i huset - så står jeg af. Der er blandt andet flere indlæg, der omtaler en A2B, der kan modtage de nye digitale signaler og fordele 3 kanaler analogt via RF.
Der ser umiddelbart smart ud, men er det mig, der er forkert på den når jeg læser ordet "analog". Sker billedforbedringen og de nye features "bare" ved at signalet leveres digitalt, og det således er lige meget at signalet efterfølgende konverteres til et analogt signal - billed m.v. vil stadig være væsentligt forbedret i forhold til den nuværende modtagelse af analogt signal via vhf-antenne ? 

Jeg forsyner p.t. samtlige TV i huset med vhf-signaler (DR1 og TV2) samt signal fra digital parabol. Det gør jeg via den digitale parabolreceiver, hvor der er en indbygget RF-modulator, hvor fra jeg har trukket coaxkabel til de forskellige TV i huset. Det virker fint.
Nu vil jeg så gerne "fremtidssikre" tv-signaldistributionen i huset ved at jeg forsyner samtlige TV med digitalt signal, således at jeg sikrer at samtlige TV (både lcd og alm. billedrør) modtager det bedst mulige signal.

Har jeg forstået indlæggene i forummet korrekt ved at et traditionelt coax-kabel ikke kan bruges til at distribuere digitale signaler ???
Hvis dette er tilfældet, kan man så anvende et andet kabel til at forsyne 4 TV med digitale signaler ?

Eller kan man kun opnå den digitale kvalitet ved at koble en DVB-T modtager direkte på TV'et via scart eller lignende ?

Ja - undskyld spørgsmålene - men jeg er forvirret.
Når jeg alligevel skal til at ændre på mit "antenneanlæg", så kan jeg jo lige så godt gøre det rigtigt fra starten af - og samtidig fremtidssikre dette så vidt muligt.
Et er i hvert fald sikkert - jeg gider ikke lave noget om uden at jeg sikrer mig den gode, digitale kvalitet til samtlige tv i huset.

På forhånd tak
Gert




Replies:
Posted By: Lars
Date Posted: 06-April-2007 at 11:36

Hej Gert

Coax kablerne kan distribuere såvel de analoge som de digitale tv-signaler. Større kabel-tv anlæg har haft digital tv i årevis, og de er baseret på coaxkabel. De DVB-T signaler man henter ned fra luften, kan bare sendes videre rundt internt i huset.

Men så skal du have digital tunere i alle apparater, eller løse modtagere (DVB-T ). Dvs. hver eneste TV, video og DVD-optager skal kunne vise og optage de digitale signaler.

Det er her at en enhed som A2B multibox kommer ind i billedet. Det er en slags erstatning for de analoge antenner, som jo stadig virker men sluker per 30/10 2009. Så om et par år kan man kun modtage TV digitalt, via egen antenne.

A2B multibox tager de 3 kanaler - DR1, DR2 og TV2 - laver dem om fra digital til analog, og sender dem ud internt i huset via de eksisterende coaxkabler. Der understøttes også stereo (NICAM) og tekst-tv.

Så det er en slags "overgangsløsning". For det bedste ville være at alle TV, dvd-optagere mv. i huset bare kunne vise de digitale signaler direkte. På den måde får man også ægte 16:9. Men som en mellemløsning i den periode der går, indtil man er fuldt på digital TV i hele huset.

Så har huset kun et TV i stuen, så er en A2B multibox nok ikke interessant. Den er mere til de huse med TV i stue, soveværelse og børneværelser.

Det ene udelukker iøvrigt ikke det andet. A2B multibox kan bruges samtidig med at man distribuerer de digitale signaler rundt. Så de TV, videoer og DVD-optagere der ikke kan dekode digital TV kan se analog istedet, og dem der kan dekode digital TV kan gøre det.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Posted By: Desperato
Date Posted: 06-April-2007 at 20:31

Hej Lars

Tak for dit hurtige og fyldestgørende svar.
Systematikken er sevet ind nu.

Hilsen

Gert




Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net