Hej Stampe,
Tillykke med din ny optager!
Jeg har ikke selv en JVC optager, så jeg kan af gode grunde ikke afprøve din fremgangsmåde - men måske en anden bruger kan teste.
Der findes selvfølgelig et utal af muligheder til at behandle DVD materialet på PC'en og alle har hver deres foretrukne fremgangsmåde. Jeg har selv været meget glad for MPEG-VCR og bruger den stadig til reparation af beskadigede MPEG optagelser. Dog bruger jeg nu http://www.pegasys-inc.com/en/product/tme.html - TMPGEnc MPEG Editor til fraklip (på frame niveau) som du beskriver. Ved at bruge MPEG Editor er DVD Decrypter overflødig - da DVD Video optagelsen kan importeres direkte (og eksporteres i enten MPG eller DVD Video format).
Jeg forsøgte selv (blot for test) din angivne fremgangsmåde på en DVD+RW optaget på min Sony HX900 optager - og det forløb uden problemer. Hvilken fil-struktur ser du på din DVD-RW skive - og hvordan er resultatet efter DVD Decrypter? (filer/størrelse). I mit tilfælde har jeg én VTS_01_0.IFO på 71.680 bytes samt 4 VTS_01_x.VOB filer af hver ca. 1GB - disse rippes af Decrypter til identisk IFO samt én VOB på ca. 4GB (i IFO mode uden split). Opdeler JVC optageren måske materialet i flere optagelser (IFO) og du skal derfor sammensætte flere VOB's efterfølgende med TMPGEnc for at få den fulde optagelse?!? (overfører du fra playlist? - måske det kan give problemer?).
Måske du skulle prøve 'Stream Processing' i DVD Decrypter og DeMux af Billed og Lyd (i 'settings' er iøvrigt et 'Patch M2V timecode' flag - kan det gøre underværker?!?). MPEG-VCR kan efterfølgende samle (Mux) de resulterende video-/lydspor. Endelig kan du også prøve TMPGEnc MPEG editor til 'ripper' (importere DVD Video og eksportere som MPG).
Håber det lykkes dig at få bugt med problemet.
/Lars
|