Print Page | Close Window

Stiger priserne for første gang ?

Printed From: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Category: Visnings- og lytte-udstyr
Forum Name: Plasma TV
Forum Description: Forum for Plasma TV (PDP)
URL: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=81268
Printed Date: 06-Juni-2025 at 20:47
Software Version: Web Wiz Forums 12.07 - https://www.webwizforums.com


Topic: Stiger priserne for første gang ?
Posted By: Lennon
Subject: Stiger priserne for første gang ?
Date Posted: 24-Maj-2010 at 00:39
 - eller falder de måske bare ikke som de plejer ? 
For 2-3 år siden oplevede vi en ekstrem stærk Euro vs US-dollar, Pund og Svenske kroner. Hvilket betød at elektronikpriser i USA,England og Sverige var enormt attraktive. Men KUN i en periode ! ! For da lagrene var tømte steg priserne i nævnte lande. De Asiatiske producenter kunne af gode grunde ikke leve med den forringede købekraft - på primært den Amerikanske dollar.
Nu gentager historien sig desværre med Euroen i frit fald . Betyder det, at næste sending af feks Samsung,Sony og Panasonic TV i bedste fald holder intro-prisen , eller i værste fald bliver dyrere . . ? ?
 


-------------
Samsung PS63C7705
Samsung HDbox
Pioneer LX86
Jamo D8 surround m SUB
Nikon D7100
DELL 2408WFP skærm



Replies:
Posted By: amarone
Date Posted: 24-Maj-2010 at 10:29
Det var i hvert fald hvad jeg hørte i - tror jeg - Nyhederne forleden: Altså, at priserne på fladskærme vil stige p.g.a den faldende Euro.
Jeg synes nu ikke altid, at den slags "trusler" holder i "virkeligheden". Men måske skal vi være forberedte? Dog: Mon ikke det kun bliver en kortere periode, og mon ikke det kun bliver nogle flade håndører? Men selvfølgelig: På en skærm til 10.000, 15.000, 20.000, kan 1%, 2,% 5%-stigning selvfølgelig også blive til penge Geek


Posted By: Otto J
Date Posted: 25-Maj-2010 at 13:00

Med et så pludseligt hop i dollar vs euro, vil det ikke kunne undgås at det påvirker prisen på en række produkter. Det kan svinge meget hvor synligt det er (f.eks. at et planlagt prisfald bliver sløjfet), og om det overhovedet kommer, alt efter hvordan betalingen er planlagt, hvordan omsætningshastigheden på produktet er osv, men hvis dollar vs euro bliver hængende hvor den er nu, så er det så sikkert som amen i kirken at der kommer prisstigninger på rigtigt mange varer produceret uden for EU.



-------------
Mvh Otto


Posted By: Otto J
Date Posted: 25-Maj-2010 at 13:05
Originally posted by amarone amarone wrote:

Det var i hvert fald hvad jeg hørte i - tror jeg - Nyhederne forleden: Altså, at priserne på fladskærme vil stige p.g.a den faldende Euro.
Jeg synes nu ikke altid, at den slags "trusler" holder i "virkeligheden". Men måske skal vi være forberedte? Dog: Mon ikke det kun bliver en kortere periode, og mon ikke det kun bliver nogle flade håndører? Men selvfølgelig: På en skærm til 10.000, 15.000, 20.000, kan 1%, 2,% 5%-stigning selvfølgelig også blive til penge Geek
 
Dollaren er stedet 20% overfor euro'en på meget kort tid, hvorfor det kun skulle udmønte sig i "håndører" kan jeg ikke helt gennemskue - det kommer til at give en relativ prisstigning på 20% på mange ting, men som sagt, hvis det så var meningen at de skulle have været faldet 10-15 stykker i forvejen, så opdager man det ikke nødvendigvis så hårdt. Nogle vælger måske at se tiden lidt an, før de lader kursforskellen få fuld effekt. Men nogle varer vil være 20% dyrere om kort tid, i forhold til hvad de kostede for 2-3 måneder siden.


-------------
Mvh Otto


Posted By: rhsin
Date Posted: 25-Maj-2010 at 13:54
at en kostpris fra dollarbaseret pris på 20% skal betyde 20% stigning på salgsprisen må i så fald betyde at "leveringskæden" i europa øger sin avance.
 
så afhængig af avancen på alle europæiske led må prisen stige mindre end den dollarbaserede stigning.
Og ofte oplever jeg at produkter indenfor min egen branche at er der voldsomme udsving i kursen påvirkes stykprisen hvorved udsvinget ofte bliver mere udvandet.. så feks 20% valutaudspring måske ændrer slutprisen 10%, men det varierer jo nok indenfor branche til branche.


-------------
Mvh

René


Posted By: Bruger udmeldt 43
Date Posted: 25-Maj-2010 at 13:55
Mon ikke indbyrdes konkurrence også holder stigningen på et absolut minimum eller slet ikke..


Posted By: Otto J
Date Posted: 25-Maj-2010 at 14:27
Originally posted by rhsin rhsin wrote:

at en kostpris fra dollarbaseret pris på 20% skal betyde 20% stigning på salgsprisen må i så fald betyde at "leveringskæden" i europa øger sin avance.
 
I kroner og øre, ja - men "leveringskæden" regner altså i procenter. Derfor giver 20% stigning i indkøbsprisen som udgangspunkt 20% stigning i udsalgsprisen, medmindre at sælgeren vælger at "minimere skaderne", og vurderer at et fald i den samlede dækningsgrad er det mindste af to onder.
 
Man kan se det på denne måde: Hvis indkøbsprisen stiger 20%, og man derfor sætter prisen op med 20%, og salget pga. prisstigningen falder med 20%, så er den samlede fortjeneste den samme. Men du har da helt ret i at konkurrence osv kan gøre at det ikke er alle produkter hvor prisstigningen slår 100% igennem. Hvis sælgeren vurderer at en 20% prisstigning vil halvere salget, så er det naturligvis at foretrække at æde noget af prisstigningen selv, for ikke at dræbe salget for meget. Generelt vil det være sådan at jo lavere avance der er på produktet i forvejen, jo hårdere slår valutakursen igennem, fordi der er mindre "elastik" for sælgeren. Nogle vælger at prissætte produkterne så der er en indbygget sikkerhedssele. Lad os sige at et produkt med dollarkurs 5 kunne koste 5000,-, så vælger man måske at sætte den til 5500,-, så er der råd til at dollaren stiger 10%. Stiger den så meget hurtigt til 6 (20%), som det er sket, så vælger man måske at sætte prisen op til 6000,- og strække elastikken, og så bliver prisstigningen for forbrugeren kun ca 10%, mens sælgeren så må finde sig i ikke længere at score kursgevinsten.


-------------
Mvh Otto


Posted By: Otto J
Date Posted: 25-Maj-2010 at 14:30

Uanset hvad, så kommer kursfaldet til at gøre ondt på enten forbrugere, forhandlere, eller begge dele.



-------------
Mvh Otto


Posted By: Naiera
Date Posted: 25-Maj-2010 at 14:40
Det er røvnederen at priserne på film og serier fra USA lige skyder i vejret, når man har været vant til en dollar på lidt over en femmer i et godt stykke tid.


Posted By: Firebird
Date Posted: 25-Maj-2010 at 19:39
Amerikanernes forbrug er begyndt at stige kraftigt igen. Det betyder også at deres import stiger, og det rammer deres handelsbalance som i forvejen ikke har det for godt. Det er kun et spørgsmål om tid før dollaren falder igen. Amerikanerne skylder fire gange mere end deres BNP (bruttonationalprodukt). Desuden er der mange virksomheder der sikrer sig mod kursændringer så det vil være meget forskelligt hvor meget priserne stiger og falder i rundt omkring i verden.

Et tv der f.eks bliver produceret i Japan eller Sydkorea bliver ikke nødvendigvis dyrere i Danmark fordi dollaren stiger overfor Euroen og dermed også den danske Krone. Derimod bliver det lidt billigere at købe i USA. Omvendt bliver det dyrere for os at købe amerikanske produkter og handle ind i USA.

-------------
Venlig hilsen Firebird {;-)

Lytter til en del til 3 Doors Down, AC/DC, Billy Idol, Bruce Springsteen, Daughtry, Dire Straits, Evanescence, ZZ Top, og Within Temptation.

JVC X3
?
?
?
?



Print Page | Close Window

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07 - https://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net