Sort streg.

MVH

 

Jeg kan med et rimeligt signifikant statistisk grundlag i ryggen sige, at hvis vi trækker en ikke helt ukendt sag om seriefejl på en specifik model fra, så er fejlprocenten på tv med en vejl. pris på 30.000,- eller mere, _langt_ lavere end fejlprocenten på tv med en vejl. pris på 15.000,- eller mindre.

 

Det er ikke en _garanti_ for høj kvalitet at prisen er høj, men alt andet lige giver det _mulighed_ for at lave en langt højere kvalitet. Det prisfald der har været på fladskærms-tv de senere år, har absolut ikke KUN været drevet af teknologisk udvikling, bygge-kvaliteten er fulgt med ned. De få producenter der rent faktisk har bevaret byggekvaliteten, har enten bevaret prisniveauet (B&O og Loewe), eller er lukket (Pioneer).

 

Der er mange flere "kvalitets-fejl" på de billige skærme, forstået på den måde at det ikke er fejl i selve panelet, men fejl i strømforsyning, dårlige forbindelser, summen og brummen (udover den acceptable), osv. Derudover er selve kvalitets_følelsen_ også dalet en del, udover selve dét om de lige går i stykker eller ej. Et konkret eksempel, hvor man måske kan diskutere "hønen eller ægget": Højttalerne i tv'ene bliver ringere og ringere, fordi de skal være flade, og samtidig kan der generelt spares mere og mere. Det er billigere at putte en clockradio-højttaler i et fjernsyn, og argumentere for "jamen det er fladt", end at putte en god højttaler i.

 

EDIT: Dét der egentlig var min pointe, er: Lad os antage at det på et 50 tommer tv koster 5000,- mere (i udsalgs-kroner) at lave kvaliteten ordentlig. Hvis skærmen så grundlæggende koster 40.000,- for at den "virker", så vælger de fleste producenter at tage de 5000,- med, og lade skærmen koste 45.000,- i god kvalitet. Det er noget nemmere at tage 45.000,- for god kvalitet, end at tage 40.000,- for dårlig kvalitet.

 

Men hvis "basis-prisen" så falder til f.eks. 8000,-, så er historien en anden. Hvis alle konkurrenterne også koster 8000,-, så bliver en prisstigning på 5000,- for at lave "kvalitet", pludselig meget signifikant. Det er nemmere at sælge et tv i dårlig kvalitet for 8000,-, end at sælge et tv i god kvalitet for 13.000,- - faktisk også selv om den samme kvalitet kostede 45.000,- for få år siden. Derfor vælger producenterne den dårlige kvalitet, ellers kan de ikke klare sig i konkurrencen. Dette medfører at mens det burde være billigere end nogensinde at købe et kvalitets-tv, så bliver realiteten at kvaliteten følger med ned, så vi får dårligere og dårligere bygge-kvalitet (og nogle vil også argumentere for at billedkvaliteten også er gået i stå, eller i hvert fald ikke udvikler sig i den rigtige retning).