recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
Forum Home Forum Home > Generelle emner > Film og udsendelser
  New Posts New Posts RSS Feed - Kontant: TV-koks med kabel-boks
  FAQ FAQ  Forum Search   Register Register  Login Login

Topic ClosedKontant: TV-koks med kabel-boks

 Post Reply Post Reply
Author
Message
Bruger slettet View Drop Down
--
--
Avatar

Joined: 31-Januar-2007
Location: Denmark
Status: Offline
Points: 1200
Direct Link To This Post Topic: Kontant: TV-koks med kabel-boks
    Posted: 12-Februar-2008 at 16:31
Så er det iaften den 12. februar 2008 kl 21.25 at forbrugermagasinet Kontant på DR1 går i krig med Stofa som tilsyneladende lover mere end de kan holde med den udskældte Zaptor-Boks.

"Slap zapper
12. feb. 2008 13.52 Tophistorie

Michael Andersen elsker sit 40 tommers LCD tv med surroundsound. Et fjernsyn, der er bygget til digitalt tv - og derfor spærrede Michael Andersen øjnene op, da Stofa i efteråret bød på intet mindre end fremtidens tv-signal med Zaptor-boksen.

- Det synes jeg jo lød spændende. Jeg vil jo gerne have noget ordentlig billede og noget god lyd til underholdningen derhjemme, så derfor måtte jeg jo have sådan en boks, husker Michael Andersen

Han køber Zaptor for 995 kroner og bestiller 3 ekstra tv-kanaler i HD - High Defition - der skulle give ekstra klare billeder

Zaptor - en skuffelse
Han sætter Zaptor-boksen til, tænder for den, og giver sig til at vente på de fantastiske billeder og den fantastiske lyd.

-  Den har lidt problemer med, at billedet er ikke ordentligt, det hakker i lyden, og boksen den stopper lige pludselig, når man bare sidder og ser almindeligt tv, siger Michael Andersen

Og det bliver begyndelsen til en ny skuffende tilværelse med Zaptorboksen, der igen og igen fryser tv-billeder eller får lyden til at hakke.

Hos Stofa siger de til Michael Andersen og alle andre Zaptorkunder, at der er server-fejl. Kunderne skal tage strømmen fra Zaptor-boksen og tilslutte den igen. Så det gør Michael Andersen. Igen og igen - uge efter uge. Og det tager to et halvt minut hver gang.

- Ja, du sad altså lige og så 24 timer, og Jack Bauer var lige ved at redde verden, ik'? siger Michael Andersen

10.000 kunder
Michael Andersen opgiver i perioder at bruge den fine, nye Zaptorboks, fordi den ikke virker.
   Og han er bare en af 10.000 Stofakunder, der har købt problembarnet.
Mange af dem har endda betalt ekstra for specielle HD og filmkanaler i super kvalitet. Det er bare ikke altid, de kan holde ud at se dem.

Kontant har spurgt Stofa, hvorfor der er så mange problemer med Zaptor. Direktør Ole Simonsen erkender problemerne, men mener, de fleste er ved at være løst. Uden at det dog giver ham grund til at love alt for meget

- Det skulle da ikke undre mig, om der dukker nogle nye problemer op hen ad vejen, det er meget avanceret det her, siger han

Efter at Kontant har talt med Stofa, har firmaet sendt et brev til alle Zaptor kunder, hvor de tilbyder at tage boksen retur - og for de tilbageværende Zaptorbrugere er der en måneds gratis tv for nogle af tvpakkerne."

Kilde: DR Kontant

Back to Top
 Post Reply Post Reply

Forum Jump Forum Permissions View Drop Down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.07
Copyright ©2001-2024 Web Wiz Ltd.